ECB (Tyskland)

ECB

(Hendrik Beikirch)

 

Tyske ECB er på vej mod den internationale kunsttop. Hans værker hænger i de største samlinger, og deler vægplads med Andy Warhol, Fabian Maccacio, Asger Jorn og El Mac – for blot at nævne 4.

Han stod for udsmykningen af scenen ved lanceringen af Jaguars nye topmodel i 2013, og i fjor skabte han et kæmpe portræt på siden af en skyskraber i Busan, Korea. Meritter er der nok af.

ECB’s projekt er ansigter. Portrætter af almindelige mennesker, og han skildrer dem med kærlighed og integritet. Her er ingen fordømmelse i vagabondens furer, anprisning af skønhed eller knæfald for stjerner. Folket er i centrum. Præcist som det er udgangspunktet for Street Art.

Værkerne er gennemgående med sort spray på hvidt lærred. Ingen farver, men masser af fortælling og sublim teknik. ECB er kort og godt brandvarm og værd at holde godt øje med.


- - - - - - - - - - - - - - - - -
Værker

76 Artema Street, 150x115 cm, 2019, akryl, tusch og lak på lærred SOLGT