Februar

Februar


Volkano

The Ritual of the Great White Swan


Udstillingsperiode: 8. februar - 3. marts 2018

Hos Galerie Wolfsen har vi en lang tradition for at introducere kunstnere som med tiden slår igennem, bliver anerkendte og populære og som både får stor opmærksomhed og stille og roligt øger deres værdi og får en central placering i folks bevidsthed. Navne som Ole Ahlberg, Lars Calmar, Kristian Touborg, Jacob Rantzau, Frederik Næblerød, Morten Andersen og El Mac har alle sammen taget afsæt på galleriets vægge, og flere andre er godt i gang – og især én er i øjeblikket interessant: Volkano.

Tysk-tyrkiske Volkano havde aldrig udstillet sine værker, da vi fik øje på ham på internettet for små fire år siden, og han var både forundret og lykkelig over, at der rent faktisk var et galleri, der både tog kontakt, turde udstille hans værker, og endda så en fremtid i det. Hos Galerie Wolfsen var vi dog knapt så forundrede. Det vi så var nemlig et enormt og råt talent, interessante vinkler, spændende historier, arbejdsomhed og en absurd dygtig håndværker. Det kom derfor heller ikke rigtigt bag på os, at Volkano på ingen tid fik opbygget en trofast fanskare.

I dag er Volkano en af galleriets allermest efterspurgte kunstnere, og udlandet har for længst tjekket ind og hiver efter værker, og især i Tyskland, Spanien og Australien er interessen støt voksende, mens der også er flere og flere følere fra både Tyrkiet og USA. Hos Galerie Wolfsen er vi naturligvis stolte over, at vi igen står bag et af fremtidens mulige hovednavne.

Se værkerne >>
 


Sideløbende med Volkanos solo viser GW gruppeudstillingen GW remix med et bredt udvalg af galleriets faste kunstnere samt enkelte gæsteudstillere.