Julio Galindo (1988) er vild set med nordiske øjne.
Ung, spansk keramiker, der bruger de kraftige, klare farver i sine glasurer og den blanke overflade, som traditionel spansk keramik bærer, og parrer dem med en moderne, på sin vis naiv, og alligevel kraftfuld fortolkning af mytiske figurer, dyr og vold.
Julio Galindo betragter sit kunstneriske arbejde som en platform, hvorfra han kan fremsætte en ny mytologi, der undersøger områder som det hellige, det spirituelle og det religiøse, da de for ham indeholder betydninger, der er diametralt modsatte den sædvanlige dogmatik.
Den mytologi, som Galindo efterhånden har skabt og bygget sin kunstneriske diskurs på, sætter spørgsmålstegn ved de kulturelle værdier i det samfund, han er vokset op i.
Igennem sit arbejde søger Julio Galindo at virkeliggøre et magtskifte og vende ideen om religiøsitet på hovedet.
Galindo forsøger at nedbryde forestillinger som den om hellighed gennem ikonografiske fremstillinger, som viser det, han betragter som fyldt af virkelig mysticisme.
