Emner, der optager Rune Christensen (1980), er samfundet, mennesker og møder mellem kulturer.
Runes mange rejser har sat sig i hans billedsprog, der indeholder både religiøse og kulturelle referencer.
Eksempelvis vasen går tit igen i Rune Christensens motiver, og han ser den som en form for tidlig informationssamling. Flere af Runes vaser ligner også de antikke græske vaser, i både form og afbildningerne på vaserne, der er et velkendt medie til netop historiefortælling eller videreformidling af information.
En lille detalje som friserne rundt kanterne på mange af Runes værker henleder også tankerne til oldgræske eller romerske ornamenteringer.
Rune Christensens værker er bygget op af akrylmaling, akvarelmaling, spraymaling, en smule blæk og oliepastel. Han afslutter med oliepastel for at skabe noget tekstur i overfladerne og give værkerne forskellige visuelle udtryk, om man ser dem tæt på eller langt fra.
Rune Christensens farvevalg er nutidigt, og det giver hans historiske motiver en vild energi og moderne saftighed.
