When Sinners Feast

WHEN SINNERS FEAST:
GRUPPEUDSTILLING I AALBORG

- - - - - - - - - - - - -

14. august 

Vi har netop afsluttet vores farverige Pop Art udstilling, og nu står sommerens sidste udstilling for døren: When Sinners Feast.

Det bliver en gruppeudstilling med vores erfarne kunstnere og nogle af vores helt nye kunstnere i galleriet.

Line up:
Alessandro Painsi
Ed Willes
Hendrik Beikirch
Henrik Godsk
Jeroen Duijf
Luca Pertile
Manuel García
Rune Christensen
Stewart Swan
Thomas Mau
Volkano


Vi vil gerne præsentere jer for de fire nye dygtige kunstnere, der skal med på udstillingen: Jeroen Duijf, Lucas Pertile, Manuel García og Stewart Swan.

De fire udenlandske kunstnere har hver deres ekspressive stil, og de er spændende på hver deres måde. Vi ser frem til at kunne udstille deres værker i galleriet.

Det Jeroen Duijf oplever, hører og ser i verden, konverterer han til værker i sit atelier. Flere af hans kendetegnende karakterer vender tilbage i værkerne, hvor de sammensættes i foranderlige kombinationer. Dette er første gang den unge hollandske kunstner, Jeroen Duijf, udstiller sine værker uden for Holland. 

Lucas Pertile finder inspiration i den skjulte natur - i det ukendte. I sine værker forsøger han med diverse teknikker at blotte dét, som mennesket ikke kan forklare eller ikke har ord for. At male frembringer en nysgerrighed i argentiske Pertile, og han siger, at det faktum at han ikke føler sig fuldstændig tilfreds med sine værker, er dét, der får ham til at fortsætte.

Generelt er temaerne for Manuel Garcías arbejde selvbiografiske; en dagbog med fokus på tanken om at leve i og gribe verden an gennem kunstnerisk aktivitet. Med udgangspunkt i leg genererer han motiv og rum i forhold til hinanden og forener aspekter i en farve, et objekt eller i en linje. García arbejder med konstant modstridende situationer, hvor fest kan gå hånd i hånd med frygt og latter.

Stewart Swans mixed media værker trækker tråde til en række discipliner, han har opnået gennem tiden som designer og kunstner, og med sin fascination af nuancerne i menneskets udtryk, adfærd og kropssprog skaber Swan mørke og humoristiske portrætter, der eksponerer menneskets natur i rå form.

 

Se alle udstillingens værker her >>