februar – marts / gruppeudstilling

Lídia Masllorens (f. 1967) er uddannet fra University of Barcelona, hvor hun i 1991 opnåede en bachelorgrad i billedkunst med speciale i maleri. Derudover har hun arbejdet indgående med fotografi, skulptur og grafik, hvilket har bidraget til et alsidigt og eksperimenterende kunstnerisk udtryk. Gennem årene har hendes praksis udviklet sig med et stadig mere intenst fokus på menneskets ansigt – ofte i tætte beskæringer – hvor fokus er rettet mod at afdække indre tilstande og følelsesmæssige spændinger.

I dag arbejder Masllorens målrettet med at skabe det arketypiske, samtidige portræt. Hendes store, konfronterende værker udstråler en markant fysisk og emotionel tilstedeværelse, som fastholder beskuerens opmærksomhed. Trods materialets skrøbelighed – papir – besidder værkerne en bemærkelsesværdig dynamik og vitalitet, ikke mindst fordi de er skabt gennem en ”destruktiv”, snarere end opbyggende, proces.

Portrætterne males med sort akryl, som efterfølgende fjernes og bearbejdes/”vaskes” med en blanding af vand og klorin. Denne destruktive proces frembringer en karakteristisk farveskala med nuancer fra rosa og hvid til sort og grå. Masllorens penselstrøg er hurtige, skarpe og kompromisløse, og i samspil med vandets uforudsigelighed og klorinens nedbrydende effekt opstår både tab og tilfældigheder.

Kunstneren omfavner netop denne ”ustyrlige” arbejdsmetode og lader materialet spille en aktiv rolle: papiret skal suge vandet, slå sig og deformeres, farven skal løbe og opløses, og stregerne må gerne krakelere og forsvinde. Resultatet er intense, levende portrætter, hvor kontrol og opløsning eksisterer side om side.

Masllorens værker har været vist på en række udstillinger i Girona og Barcelona samt på internationale kunstmesser i blandt andet Paris og Bruxelles.

Marta Fàbregas (f. 1974) er kunstner, aktivist og fotograf. Hendes praksis udspringer af en grundlæggende overbevisning om kunstens potentiale som redskab for social forandring og styrkelse af marginaliserede stemmer. Uddannet ved Institut d’Estudis Fotogràfics de Catalunya har hun opbygget en kunstnerisk karriere, der forener et markant visuelt udtryk med social bevidsthed og et stærkt, entreprenant engagement.

I sit arbejde undersøger Fàbregas kvinders identitet, erfaringer og historiske position gennem serier, der kombinerer fotografi, kunstnerisk intervention og visuel fortælling. Med udgangspunkt i arkiv- og vintagefotografier genaktiverer hun billeder af kvinder, som historien ofte har gjort anonyme eller fortiet. Gennem sine indgreb transformerer hun disse billeder til værdige hyldester af modstandskraft, værdighed og menneskelig tilstedeværelse. Hendes kunst insisterer på, at æstetik og etik er uløseligt forbundne – og at kunst ikke blot forskønner, men også kan skabe bevidsthed, styrke og nye forbindelser.

De kvinder, Fàbregas fremstiller, ses konsekvent bagfra og bærer kurve på hovedet. De fremstår som universelle symboler på udholdenhed og styrke. Kurvene – både fysisk og symbolsk tungt lastede – refererer til de historiske byrder, kvinder har båret: ubetalt arbejde, usynligt omsorgsarbejde og det emotionelle ansvar for at opretholde familier og fællesskaber. Samtidig rummer billederne et blik fremad. De handler ikke kun om vægten af byrden, men også om bevægelse, fremdrift og en fælles horisont, hvor ansvar kan transformeres til handlekraft og autonomi.

Valget om at skjule ansigterne og fokusere på kvindernes rygge har en politisk hensigt. I en visuel kultur besat af frontalitet, ansigtsgenkendelse og vurdering, udfordrer Fàbregas blikkets magt. Fraværet af ansigter frigør personerne fra kategorisering og nærstudering, der i århundrede har reduceret kvinder til blot objekter for begær eller fordømmelse.