Fernisering: lørdag d. 9. maj
Udstillingsperiode: 9. maj – 13. juni
“Four Seasons” samler fire udenlandske kunstnere i en udstilling, der ikke er en traditionel gruppeudstilling, men en udstilling, der består af fire selvstændige mini-soloer. Hver kunstner indtager sit eget område i galleriet og arbejder med én årstid som tematisk og stemningsmæssigt omdrejningspunkt.
Årstiderne danner en fælles ramme og et gennemgående narrativ, hvor forskellige kunstneriske praksisser forbindes gennem en fælles optagethed af materialitet og sanselighed.
Udstillingen kredser som tidens cyklus og afspejler menneskelige erfaringer som fornyelsen, overflod, tab og modstandskraft. Four Seasons er en udstilling om forandring og kontinuitet – og om fire selvstændige kunstneriske stemmer, der tilsammen skaber en samlet helhed.
Udstillingen opleves som en bevægelse gennem årets gang: første møde i galleriet er ”foråret” med værker af József Csató, så ”sommeren” med værker af Francisco Mendes Moreira, hvorefter ”efteråret” med værker af Ces McCully kan opleves og til sidst ”vinteren” med værker af Sabine Finkauer.
Opdateres…