Galerie Wolfsen

Fernisering: tirsdag d. 14. juli kl. 11.00 – 17.00
Udstillingsperiode: 14. – 18. juli

Fra tirsdag d. 14. juli til lørdag d. 18. juli er der soloudstilling med Filip Hartman i galleriet i Skagen – en ultrakort udstilling du ikke vil gå glip af, hvis du tilbringer uge 29 i Skagen!

Filip Hartman (f. 2003) fra Aalborg stormer frem. Siden kunstneren debuterede på gruppeudstillingen “youth“ i 2025, er det gået stærkt og efterspørgslen på kunstnerens værker er stor.

I hans værker arbejder han ofte med figurer bygget op af enkle, geometriske former og uden ansigter. Figurerne fremstår ofte fragmenterede, hvilket giver en fornemmelse af, at kroppen er sammensat snarere end vokset frem.

Især farverne er vigtige for Filip – kunstneren har en rigtig god fornemmelse for farvesammensætningen i sine værker, og det er i høj grad farvernes samspil, der er med til at skabe stemningen og give billederne deres sanselige udtryk.

Vi ser ofte, at der sig et humoristisk twist eller let forskudt element ind i kunstnerens malerier, som gør værkerne umiddelbart tilgængelige, uden at fjerne deres dybde.

 

Kom med til fernisering tirsdag d. 14. juli fra kl. 11.00 – her er der mulighed for at hilse på Filip og få en uformel snak om kunsten.

Alle er velkomne, og det er naturligvis gratis.