Spring Break Art Show i Los Angeles bød først og fremmest på fantastiske kontakter og fantastisk opmærksomhed, og både Untitled Magazine og Artnet omtalte Lasse Thorsts og Rasmus’ stand, Sinners Feast, som et af højdepunkterne på årets messe.
Særligt åbningen af messen var ifølge Lasse speciel, fordi de fik så meget opmærksomhed fra mange prominente gallerier og gallerister.
Ud over at have mødt og talt med nogle af de helt store spillere på den udenlandske kunstscene, nævner Rasmus Venice Beach som altid værende lækker og tilføjer Bee Taqueria på 5754 W Adams Boulevard som en af de helt store oplevelser – nogle lokale mener, at det er det bedste mexikanske mad i L.A., kreeret af en tidligere michelinkok, der lavede sit eget sted for at komme væk fra et presset restauratørliv.
Lasse stemmer i, det var god mexikansk mad og fortræffeligt selskab.