I november byder vi på en vild soloudstilling i Aalborg! Soloudstillingen er med franske Etienne Pottier, og det er anden gang, vi skal udstille kunstnerens barske og smukke keramik i Aalborg.
Pottier inspireres af klassiske emner som sex, skønhed, natur og vold, og heraf skaber han et mørkt univers gennem bl.a. keramiske skulpturer, hvor han stræber efter at behandle poesiforladte emner eller hverdagstemaer på en næsten spirituel måde.
Udover soloudstillingen med Etienne vil der også være en ekstraudstilling med Volkano og danske Line Munch. Volkano er klar med en række nye smukke værker i serien “Dead Bird Ritual”, og Line udstiller for første gang sine keramiske værker i Galerie Wolfsen.
Udstillingens åbning er udskudt til d. 12. november.