Galerie Wolfsen

Fernisering: 30. november kl. 11 – 14

Sidste dag i november og hele december måned byder vi på en soloudstilling med Hans Henrik Fischer samt en blandet juleudstilling.

Hans Henrik Fischer (1978) er en mester ud i genren lowbrow! Omdrejningspunktet for hans stil er blandingen af den klassiske og karikerede tegneserie. Fischer fascineres af at undersøge, om vi bliver født rene og uskyldige og så bliver ødelagt af påvirkninger udefra, eller om vi er født med det onde i os. Deraf hans motiver med ellers uskyldige børn i mere eller mindre makabre scener.

Soloudstillingen “Alter Ego” bliver en udstilling uden børn i malerierne, men i stedet kommer vi til at opleve værker med en lille mand. Har man fulgt Hans Henrik Fischers kunst længe, ved man måske allerede, at Fischer startede ud med at male denne figur. Siden har man ind imellem kunne opleve værker med den lille mand.

Om den lille mand, siger Hans Henrik: Jeg ser lidt den figur som en form for selvportræt – derfor titlen Alter Ego – ikke et selvportræt, der ligner, men mere et billede på barnlig uskyld blandet med alderens visdom og de svagheder, der følger med”.
Denne blanding af uskyld/barn og visdom/voksen ses også i den lille mands proportioner, hvor hovedet kan synes for stort til kroppen, præcis som man ser det ved børn, mens ansigtets rynker/ansigtet afslører livets erfaring og visdom.
Hans Henrik er ikke interesseret i at fortælle beskueren en historie om værkerne, men han ønsker derimod, at værkerne med deres udtryk skal vække noget i beskueren.

Du kan læse mere om Hans Henrik Fischer og se eksempler på hans værker her.

 

Årets Juleudstilling er atter en gruppeudstilling med værker fra flere af vores talentfulde kunstnere. Vi er stolte af at kunne præsentere et bredt udvalg af kunst, og som traditionen byder, får du mulighed for at møde flere af kunstnerne til ferniseringen.

Kom og oplev den hyggeligste udstilling på året, hvor kunst, stemning og godt selskab går hånd i hånd. Det bliver en dag fyldt med inspiration og hygge.

I år byder vi på kunst fra bl.a.:

Ole Ahlberg
Kirsa Andreasen
Julien Deiss
Jeanette Elmelund
Tine Helleshøj
Malene Hartmann Rasmussen
Tommas Jørgensen
Better Lübbert
Etienne Pottier
Lucas Pertile
Poppykalas
Simon Nelke
Frans Smit
Stewart Swan
Camilla West
Volkano

 

Kom og mød Hans Henrik Fischer, Ole Ahlberg, Tine Helleshøj, Jeanette Elmelund, m.fl. til ferniseringen d. 30. november.