Galerie Wolfsen inviterer til en eksklusiv aften i selskab med den danske kunstner Tommas Jørgensen, når han indtager galleriet til en inspirerende artist talk og lytte-session.
Denne aften kan du komme helt tæt på Tommas’ kunstneriske univers, når han fortæller om sin kunst, fascinerende arbejdsmetode og den musik, han har skabt til udstillingen ”Out of Nowhere”. Undervejs inviterer vi til en fælles lytteoplevelse i galleriet, hvor Tommas deler fortællinger om musikken og samarbejder i musikprojektet MULM.
Tommas Jørgensen imponerer med sine realistiske malerier – og bag værkerne gemmer sig en dybt fascinerende arbejdsproces fuld af leg, præcision og fantasi. Udgangspunktet for hans værker er miniaturekulisser, som han selv bygger med landskaber, træer, blade, figurer, biler, mm. Disse scener fotograferes, inden de omsættes til maleri.
”Out of Nowhere” er skabt I en tid præget af global uro og usikkerhed, og den melankolske stemning mærkes i både billederne og i den musik, der ledsager udstillingen.
Tid: torsdag d. 16. oktober, kl. 18-21
Sted: Galerie Wolfsen (Tiendeladen 6, Aalborg)
Servering: Tapas med vin, øl og vand
Pris: DKK 300 pr. deltager
Tilmelding: senest mandag d. 13. oktober via email til alice@gw.dk.
Vi glæder os til en aften med kunst og hyggelige samtaler i galleriet.