Marit Solum Smaaskjær
Marit Solum Smaaskjær (f. 1967) er en norsk kunstner uddannet ved Nydalen Kunstskole, som siden 2016 har udstillet sin kunst i Norge.
Skoven er centrum i Marits værker. Inspiration til sine værker finder hun især i skoven, der starter, hvor hendes veranda ender. I sin kunst forsøger hun at formidle en eventyrlig oplevelse af gamle skove; skovens uendelige variation og størrelse, lyset, det ødelagte, roen – et sted der rummer alt fra forudsigelighed til kaos.
Marit arbejder med sort og hvid; skovtegninger er tegnet med kuglepen eller blæk på papir, og større værker af skoven er lavet med blæk og hvid gesso på lærred.