Ole Tonsgaard
Ole Tonsgaard (f. 1967) bryder sig ikke om smukke mennesker. ”De er kedelige at se på”, siger han.
Tonsgaard skaber surrealistiske værker med samfundssatiriske motiver. Hans værker er fyldt med groteske figurer i humoristiske scenarier – og dvæler man ved værkerne et øjeblik, genkender man ofte både figurerne og det scenarie, som kunstneren genfortæller.
I 2022 skabte kunstneren værket ”Hip hip hurra i kussemosen” – en moderne fortolkning af P.S. Krøyers smukke og romantiske værk ”Hip, hip, hurra” fra 1888 – blot med halvnøgne, danske kvindelige politikere om bordet (se værket her til højre).
Tonsgaards værker forarger, chokerer, starter samtaler og spreder smil.