.
.
Fernisering: Lørdag d. 24. oktober 2026
Udstillingsperiode: 24. oktober – 19. december 2026
Sted: Det Ny Kastet, Thisted
.
.
Richard Holmes udstiller på Det Ny Kastet i Thisted
Foto: Richard Holmes med Simon Alstrup og Thomas Alstrup fra Jonah Blacksmith
Vores publikum er vilde med Richard Holmes – og det kan vi godt forstå. I 2025 kunne du opleve en soloudstilling med Richard i vores galleri i Skagen, og i efteråret er han klar med endnu en soloudstilling. Denne gang på Det Ny Kastet i Thisted, hvor ubundet åbner den 24. oktober og kan opleves frem til 19. december.
Den dansk-britiske kunstner Richard Holmes begyndte med ulovlig graffiti i 1990’ernes England. Da han flyttede til Thisted i 2001, stoppede han med den ulovlige graffiti og begyndte i stedet at arbejde med graffiti på lovlig vis. Siden har han lavet en lang række projekter både i Danmark og i udlandet.
I 2021 begyndte Richard at arbejde med pensel på både lærred og bygninger. Siden har han udviklet sit eget udtryk, hvor der ofte dukker referencer op til blandt andet klassisk dansk design, Skagensmalerne og filmklassikere – som regel med et humoristisk twist.
Richard besøgte Galerie Wolfsen første gang i begyndelsen af 2025 og viste et par af sine værker frem. Kent tog dem med til galleriet i Skagen, hvor de hurtigt blev solgt. Siden har vi fået flere værker af Richard til både Aalborg og Skagen, og de finder som regel hurtigt nye hjem.
Richard arbejder hårdt med sin kunst og er ikke bange for at kaste sig ud i krævende værker og store projekter. Han har malet alt fra detaljerede værker med flasker og bløde bamser til Jonah Blacksmiths 1.700 m² store cirkustelt!
Nu er han klar med soloudstillingen ubundet på Det Ny Kastet i sin hjemby Thisted. Den bliver bestemt et besøg værd.
Eksempler på værker og projekter
Richard Holmes - Q&A
Q: Kan du fortælle lidt om tankerne bag udstillingen ”Ubundet”?
A: For mig handler udstillingen om ikke at være bundet til én bestemt stil eller ét bestemt motiv. Jeg kan godt lide at variere mit arbejde, og jeg tror hurtigt, jeg ville komme til at kede mig, hvis jeg skulle male den samme type værker igen og igen. Hvis jeg får en idé, jeg synes er spændende, har jeg lyst til at følge den og se, hvor den fører hen.
Q: Der er mange forskellige værker med på udstillingen – hvorfor det?
A: Sådan arbejder jeg bare helt naturligt. Jeg synes ikke, at alle malerier behøver at ligne det, der hænger ved siden af.
Jeg kan faktisk godt lide kontrasten mellem værkerne. Det gør det mere interessant for mig, mens jeg maler, og forhåbentlig også mere spændende for publikum at bevæge sig rundt i udstillingen.
Q: Udstillingen hedder ”Ubundet” – hvorfor det?
A: For mig betyder Ubundet at være fri og ikke føle sig begrænset. Titlen beskriver meget godt min måde at arbejde på – at jeg ikke tænker for meget over, hvad jeg burde male, eller hvad andre måske forventer af mig.
Derfor føltes det som en meget naturlig titel til netop denne udstilling.
Q: Hvad har optaget dig mest, mens du arbejdede på ”Ubundet”?
A: Jeg har især nydt at se, hvordan udstillingen har udviklet sig undervejs.
Når jeg maler meget, kommer idéerne som regel hurtigt. Ét maleri kan sætte gang i tanken til det næste, så jeg har været nødt til at skrive idéerne ned undervejs. Det har været spændende at se alle de enkelte idéer langsomt udvikle sig til en samlet udstilling.
Q: Er der et værk på udstillingen, du holder særligt meget af eller er særlig stolt af?
A: Ikke ét bestemt værk. Jeg er stolt af dem alle sammen på forskellige måder.
Hvert maleri er startet med sin egen idé og bidrager med noget forskelligt til udstillingen. Så i stedet for at vælge en favorit er jeg nok mere stolt af udstillingen som helhed og af den måde, alle værkerne er endt med at fungere sammen på.
Q: Er der værker i udstillingen, der adskiller sig fra det, du tidligere har lavet?
A: Der er helt sikkert forskellige sider af mit arbejde med i udstillingen, og jeg tror også, at nogle af værkerne måske vil overraske dem, der allerede kender min kunst.
For mig er det kun positivt. Jeg vil gerne have, at mit arbejde bliver ved med at udvikle sig, i stedet for at nå til et punkt, hvor det hele bliver for forudsigeligt
Q: Hvad håber du, publikum tager med sig, når de går fra udstillingen?
A: Først og fremmest håber jeg, at de har haft en god oplevelse.
Der er en del humor i mine værker, og jeg håber, at folk fanger den. Jeg har ikke lyst til at fortælle folk, hvad de skal tænke, når de ser et maleri. Jeg vil meget hellere have, at de selv danner sig en mening.
Hvis et værk får nogen til at smile, tænke på noget på en anden måde eller bare stoppe op og kigge lidt længere, så er jeg tilfreds.
Q: Hvor begynder et nyt værk typisk for dig – med en idé, et motiv, en følelse eller noget helt andet?
A: Det er lidt sjovt, for folk spørger mig tit, hvordan jeg kan finde på 20 nye idéer til malerier til en soloudstilling. Mit svar er som regel: ”Det kan jeg bare.”
Når jeg først kommer ind i den rigtige zone, bliver idéerne bare ved med at komme. Jeg er faktisk nødt til at skrive dem ned med det samme, ellers glemmer jeg dem.
Når jeg har skrevet en idé ned, begynder jeg som regel at lege med den på min iPad og laver en form for digital skitse. Derfra udvikler idéen sig, indtil jeg er klar til at overføre den til lærredet.
Q: Hvor meget planlægger du på forhånd, og hvor meget opstår undervejs i maleriet?
A: Jeg har som regel en ret klar idé, inden jeg går i gang. Ofte har jeg allerede arbejdet med motivet digitalt, så jeg ved nogenlunde, hvilken retning jeg vil gå i.
Men tingene ændrer sig altid, når jeg begynder at male. Nogle gange er det netop de uventede ting, der ender med at blive det bedste ved værket. Jeg kan godt lide at have et udgangspunkt uden nødvendigvis at vide præcis, hvordan det færdige maleri kommer til at se ud.
Q: Hvad inspirerer dig lige nu?
A: Inspirationen kan egentlig komme alle steder fra. Jeg lægger hele tiden mærke til ting, ser billeder eller laver forbindelser mellem forskellige ting, som måske kan udvikle sig til et maleri.
Jeg går ikke nødvendigvis aktivt og leder efter inspiration. Som regel er der bare et eller andet, der pludselig klikker, og så får jeg lyst til at se, hvad jeg kan få ud af det.
Q: Hvad har haft størst betydning for din udvikling som kunstner?
A: Min baggrund inden for graffiti har helt sikkert haft en kæmpe betydning for mig.
Jeg begyndte at male graffiti som helt ung teenager, og dengang lavede jeg alle mulige ting, som jeg nok ikke burde have lavet – blandt andet at male på tog, busser og stort set alt andet, jeg kunne komme i nærheden af.
Når jeg ser på, hvor det siden har ført mig hen, er det egentlig ret vildt. Jeg har nu været selvstændig kunstner i 11 år, jeg arbejder med store street art-projekter, og mine oliemalerier er repræsenteret af et af Danmarks førende gallerier inden for samtidskunst.
Jeg er stolt af den rejse. Den har vist mig, hvor langt man kan komme, hvis man virkelig tror på det, man laver, og samtidig er villig til at lægge arbejdet i det.
Q: Hvad er det sværeste ved at være kunstner?
A: Jeg synes faktisk ikke, at det i sig selv er svært at være kunstner. Det sværeste er nok at finde tid nok til alt det, jeg gerne vil nå.
Jeg har altid projekter og ting, jeg gerne vil i gang med, og der er kun et vist antal timer i døgnet. Når jeg har rigtig meget i gang på samme tid, kan det selvfølgelig godt blive stressende.
Q: Hvad er det bedste?
A: At jeg kan leve af noget, jeg virkelig godt kan lide at lave.
Jeg får lov til at bruge min tid på at skabe ting, uanset om det er et oliemaleri i atelieret eller et kæmpe street art-projekt et helt andet sted. Ikke to dage eller projekter er helt ens, og det sætter jeg virkelig stor pris på.
Q: Hvad er du mest nysgerrig på at udforske videre i din kunst?
A: Det ved jeg faktisk ikke endnu, og det kan jeg godt lide.
Jeg vil gerne blive ved med at udvikle mit oliemaleri og skubbe det i nye retninger uden på forhånd at beslutte, hvor det skal ende.
Det, at jeg ikke helt ved, hvad det næste bliver, er en del af det, der gør det spændende for mig.
Q: Hvordan føles det endelig at skulle åbne en soloudstilling i din hjemby?
A: Jeg glæder mig virkelig meget.
Det føles specielt endelig at have en soloudstilling her i Thisted og få mulighed for at vise nogle af de bedste oliemalerier, jeg har lavet indtil nu.
Der kommer også mennesker, som har kendt mig i mange år, og som har fulgt med i det, jeg har lavet gennem de 11 år, jeg har været selvstændig kunstner. Det gør selvfølgelig denne udstilling lidt anderledes for mig.
Q: Er det anderledes at vise sine værker et sted, hvor mange måske kender dig – og ikke kun din kunst?
A: Ja, helt sikkert.
Nogle af dem, der kommer til udstillingen, har kendt mig længe før, jeg begyndte at male oliemalerier og udstille på gallerier. Nogle har fulgt forskellige dele af min karriere og set, hvordan mit arbejde har udviklet sig gennem årene.
Så på en måde ser de ikke kun udstillingen. De har også været vidne til noget af den rejse, der har ført frem til den.
Q: Føles det mere personligt eller måske mere sårbart at udstille på hjemmebane?
A: Det føles helt sikkert mere personligt, men jeg vil ikke nødvendigvis sige, at det gør det sværere.
Jeg glæder mig mest af alt. Jeg er stolt af de værker, jeg har lavet, og det føles godt at tage dem med hjem og vise dem frem her.
Q: Du laver ikke kun malerier på lærred. Kan du fortælle om nogle af de andre projekter, du har arbejdet på?
A: Meget af det, jeg laver uden for atelieret, hænger sammen med min baggrund inden for graffiti og street art.
Alene i år har jeg arbejdet på nogle af de største projekter, jeg nogensinde har lavet. Jeg har blandt andet malet et kæmpe cirkustelt på 1.700 kvadratmeter for Jonah Blacksmith, og jeg har arbejdet på et stort, nyt street food-marked i Bergen i Norge.
Det var begge nogle ret omfattende projekter, så efter de var færdige, kunne jeg bruge anden halvdel af 2026 på for alvor at koncentrere mig om denne soloudstilling.
Det har været rigtig rart at lukke lidt af al støjen udefra ude og bare koncentrere mig om at male.
Q: Er der et projekt, der har krævet noget særligt af dig?
A: Helt sikkert de helt store projekter.
At male noget som et cirkustelt på 1.700 kvadratmeter er noget helt andet end at stå i atelieret foran et lærred. Der er størrelsen, det fysiske arbejde og alle de praktiske ting, der følger med et projekt i den skala.
Men jeg kan godt lide den udfordring. Jeg synes, der er noget fedt ved at gå fra et enormt projekt som det og så vende tilbage til atelieret, hvor hele arbejdsprocessen er en helt anden.
Q: Er der et projekt eller noget andet, du er særlig stolt af?
A: Der er mange enkelte projekter, jeg er stolt af, men jeg tror faktisk, at det, jeg er mest stolt af, er hele rejsen.
Jeg startede som teenager med at male graffiti og lave en masse ting, jeg nok ikke burde have lavet. I dag lever jeg af min kunst, får lov til at arbejde med kæmpestore street art-projekter, og mine oliemalerier er repræsenteret af et førende galleri inden for samtidskunst i Danmark.
Nogle gange er jeg nødt til lige at minde mig selv om, hvor langt jeg faktisk er kommet.
Samtidig føler jeg overhovedet ikke, at jeg er nået i mål. Der er stadig rigtig meget, jeg gerne vil lave, og det er nok også det, der bliver ved med at drive mig.