Igen i år har Galerie Wolfsen og Aalborg Karneval samarbejdet om årets karnevalsplakat. Sidste år udarbejdede vores kunstner Tommas Jørgensen værket ”Spirits on Parade”, som blev brugt til plakaten, og i år er det Tine Helleshøjs værk ”Rex y Reina de todo”, som ligger motiv til plakaten.
Fredag d. 19. april var galleriet fyldt med gæster fra bl.a. fra Aalborg Karneval, da Tine Helleshøj afslørede værket ”Rex y Reina de todo”, hun havde arbejdet på til årets Karnevalsplakat.
Med værket indfanger Tine Helleshøj både ånden og energien fra Aalborgs store karneval på sin helt egen unikke måde. Tine havde et ønske om at skabe en følelse af fest, farver, frihed og samhørighed med værket – Alt sammen en stor del af karnevalets ånd.
Hun gik efter at skabe et klassisk og harmonisk værk, som forhåbentlig skaber glæde mange år frem – langt ud over karnevalssæsonen.
Det originale værk “Rex y Reina de todo” er ikke til salg, men plakaten samt signerede tryk (edition: 35) kan købes i galleriet eller på Artwolfsen her.