Dagen før Store bededag inviterer vi til aftenfernisering i galleriet i Aalborg. Her er der soloudstilling med skotske Stewart Swan samt en gruppeudstilling.
Vi har oplevet en stor interesse for Swan, siden han for første gang udstillede i Galerie Wolfsen på gruppeudstillingen When Sinners Feast i august 2021. Nu er Stewart klar med en soloudstilling i galleriet, og den glæder vi os til.
Ved siden af Swans soloudstilling er der en gruppeudstilling med værker af Malene Hartmann Rasmussen, Jeroen Duijf og Lucas Pertile.