Fernisering: fredag d. 31. oktober, kl. 18 – 22
Udstillingsperiode: 31. oktober – 22. november
I november inviterer Simon Nelke (f. 1982) publikum til at se – og se igen.
I sin kommende soloudstilling ”Eyes Wide, Still Blind” udforsker den tyske kunstner Simon Nelke det, der gemmer sig bag det åbenlyse, og hvor det velkendte opløses og nye lag træder frem.
”Titlen beskriver den paradoksale situation, hvor vi ofte forbliver blinde for de dybere sandheder. Udstillingen inviterer publikum til at opdage de skjulte lag i det åbenlyse – for at vække det, vi troede, vi allerede så.” – Simon Nelke
Udstillingens tema kredser om feltet mellem det synlige og det skjulte, og om hvor meget vi egentlig kan se (og forstå).
”Jeg er optaget af at gøre det usynlige synligt. Lagene i mine malerier afspejler lagene i livet – lag, der venter på at blive opdaget eller afsløret i et nyt lys”, siger Simon Nelke
I sin arbejdsproces konstruerer Simon grundbilleder, som han derefter gradvist fjerner for at afsløre underliggende lag. Denne proces skaber et visuelt sprog, der afspejler principper/idéen om udviskning og hemmeligholdelse.