Årets sidste udstilling i Aalborg er lige om hjørnet, og du er naturligvis inviteret med til ferniseringen den 10. december. Her er der soloudstilling med danske Malene Hartmann Rasmussen og en gruppeudstilling.
Det er tredje gang, vi udstiller keramiske værker af talentfulde Malene Hartmann Rasmussen, og har du været med på de tidligere udstillinger, husker du sandsynligvis kunstnerens fine og detaljerede figurative skulpturer, der synes at være fra en eventyrlig eller surrealistisk verden.
Malene kommer til Aalborg for at hjælpe Rasmus med at sætte hele udstillingen op, og hun vil også være til stede ved ferniseringen, så her har du mulighed for at hilse på kunstneren.
Fernisering lørdag d. 10. dec. kl. 11 – 14. – Alle er velkomne.