I efterårsferien er der soloudstilling med Rune Christensen i Skagen, og du er inviteret med til åbningen af udstillingen.
Det er snart ti år siden, Rune Christensen (f. 1980) udstillede sine værker i Galerie Wolfsen for første gang! Siden er det også blevet til udstillinger i bl.a. Australien, England, Kasakhstan, Libanon og Sydkorea.
Rune Christensens arbejde er inspireret af livets konstante proces – den konstante bevægelse, der fører til møder mellem mennesker, kulturer og samfund. Hans mange rejser rundt om i verden er blevet en del af hans kunstneriske udtryk, der indeholder både religiøse og kulturelle referencer.
Runes værker er bygget op af akrylmaling, akvarelmaling, spraymaling, en smule blæk og oliepastel. Han afslutter med oliepastel for at skabe noget tekstur i overfladerne og give værkerne forskellige visuelle udtryk, om man ser dem tæt på eller langt fra.