februar

Februar


Peter Skovgaard + Trude Semb // Dobbelt soloudstilling

6. februar - 5. marts

Se fotos fra ferniseringen her >>

Se værkerne her >>

Peter Skovgaard og norske Trude Semb er gamle kendinge i galleriet, og de er to af de kunstnere, som har holdt dampen og kvaliteten oppe flest år.

Peter Skovgaard har i flere år ikke haft soloudstilling i galleriet. Det skyldes, at vi de sidste år har repræsenteret Skovgaard til både nationale og internationale kunstmesser rundt i verden - hvilket har resulteret i stor ros og anerkendelse. Gennem det abstrakte ekspressionistiske maleri formår Skovgaard, at ramme og vække interesse hos beskueren med sin umiddelbarhed og spontanitet, som blandt andet er med til at skabe hans enestående værker.

Trude Semb er dronningen af Norge, hvis man forhører sig i Miami, hvor vi fornylig viste hende på en af de store, toneangivende messer. Kunstmarkedet, og særligt det amerikanske, har vist stor begejstring over Trudes kunst, særligt drevet af, at Steven Tyler, frontmanden i Aerosmith, har erklæret sig fan og i dag har 3 store værker i sit LA hus. I det hele taget går det flot for Trude og hendes ekspressionistiske, ofte halvmørke univers, hvor tanker og tryghed bliver udfordret i mødet med de kraftfulde figurer og symboler.