Marts / April

Marts / April

 

Påskeudstilling:
Camilla West + Gruppe

Online fernisering: Fredag 27. marts kl. 13-14

Udstillingsperiode: 27. marts - 18. april

I disse Corona-tider prøver vi noget nyt og holder en online fernisering. Der bliver live-stream på Facebook og stories på både Facebook og Instagram. Måske vi endda får gang i YouTube inden dagen. Og så kan det være vi popper en lille champagneprop med os selv og fejrer, at påsken er lige rundt hjørnet.

Du kan nyde det hele hjemmefra, og du er velkommen i galleriet. Vi forbeholder os dog retten til ikke at lukke for mange ind ad gangen. Omstændighederne kan ændre sig afhængigt af regeringens anvisninger, og vi skal nok holde jer opdateret.

Følg med i begivenheden på Facebook her >>

Se værkerne >>

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Camilla West arbejder med farvefladerne i landskabet, der hvor de mødes omkring horisonten: linjer, lys og kontraster.

Det er nuet, der er interessant. En solnedgang, en skygge - der vandrer over landskabet, lys i mørket eller årstidens farver. Et skib, der giver bevægelse i et landskab og er på vej, eller en vej i et landskab er også ofte interessant for West, der arbejder med olie, pensel og spartel og ofte på mindre formater, da hun får mange indtryk at formidle.

Hvert motiv er enestående og uafhængigt af de andre, og hvert har sit helt eget øjeblik.

   


Camilla West, Misty Morning – Late October Landscape, 40 x 40 cm, 2019, olie på lærred

       

Ved siden af sammensætter vi en fantastisk gruppeudstilling, der sammen med Camilla Wests solo får dine påskekyllinger til at pippe.

LINE UP
- - -
Henrik Godsk
Mingo
Lasse Thorst
Rune Christensen
Frans Smit
Julien Deiss
Alessandro Painsi
Vincent Xeus

 


Værker af Henrik Godsk og Lasse Thorst