Kirsa Andreasen har skabt en række nye fantastiske værker til udstillingen Frugt på jord, der kan opleves på vingården BiniVista på Mallorca.
Fernisering: Langfredag 2024 fra kl. 14 – se hele programmet og tilmeld dig her.
Kirsa besøgte BiniVista i 2023, hvor hun indsamlede inspiration til vingårdens Påskeudstilling. Om sit ophold, udtaler Kirsa:
“…på min field trip blandt de høstmodne ranker og på ture i nærområdet, samlede jeg inspiration til mange værker. Med mig hjem bragte jeg et særligt minde om jordens frugt, den overflødige frugtbarhed Mallorcas røde jord tilbyder. Farver, dufte som kun hører Mallorca til.”
Kunstelsker og stifter af BiniVista, Søren, har i mere end 15 år været stor fan af Kirsas kunst, så det var blot et spørgsmål om tid, inden Kirsa blev inviteret til at blive en del af BiniVistas kunstverden.
Herunder kan du se nogle af de stærke værker, Kirsa udstiller på Mallorca i Påsken 2024.