Galerie Wolfsen

Anne Juul Christophersens (1972) univers ulmer af magisk realisme, og de figurative værker, med hovedpersonerne, den lille pige og bjørnen, skildrer naturen, både i og omkring os.

Som Anne selv beskriver, finder hun sin inspiration i naturen: hun observerer og lytter og søger ind i sig selv. Og når hun vender tilbage til sit atelier, laver hun en hurtig skitse, så hun er sikker på, at idéen ikke forsvinder igen.

Siden 2009 har Anne Juul Christophersen udstillet ved danske og udenlandske gallerier og på utallige messer i ind- og udland. I 2017 blev hun en del af vores hold af kunstnere.

Anne har desuden udstillet på flere kunstmuseer i ind og udland – blandt andet på Kunstmuseet Holmen med hendes store soloudstilling ”Opstandelse”, som fik publikumsrekord i løbet af de fem måneder, den blev vist.

 

Se eksempler på Annes unika-værker herunder. Annes signerede og nummererede kunsttryk kan købes i galleriet eller direkte på shoppen Artwolfsen her.

Værker

Anne Juul Christophersen, Sammen for altid IX - 2026, mixed media, h. 41 cm, b. 23 cm, d. 23 cm

Anne Juul Christophersen, S☉L I - 2026, akryl på lærred, 180x250 cm

Anne Juul Christophersen, S☉L II - 2026, akryl på lærred, 180x250 cm

Anne Juul Christophersen, Sammen for altid III - 2026, mixed media, kuppelhøjde 22 cm, Ø 17 cm

Anne Juul Christophersen, Det tynde lag III - 2026, mixed media, kuppelhøjde 38,5 cm, b. 30 cm, d. 21 cm

Anne Juul Christophersen, Lyset i mørket - 2026, akryl på lærred, 130x250 cm

Se flere værker

Anne Juul Christophersen, FAVN VIII - 2026, tusch på papir, 62x46 cm

Anne Juul Christophersen, FAVN XII - 2026, tusch på papir, 62x46 cm

Anne Juul Christophersen, Øjeblikket I - 2026, akryl på lærred, 150x150 cm

Anne Juul Christophersen, Sammen for altid XI - 2026, mixed media, kuppehøjde 22 cm, Ø17 cm

Anne Juul Christophersen, FAVN VII - 2026, tusch på papir, 62x46 cm

Anne Juul Christophersen, Sammen for altid - 2026, akryl på lærred, Ø50 cm

Anne Juul Christophersen, Aldrig den samme flod III - 2026, akryl på lærred, 180x140 cm

Anne Juul Christophersen, FAVN X - 2026, tusch på papir, 62x46 cm

Anne Juul Christophersen, FAVN XVI - 2026, tusch på papir, 62x46 cm

Anne Juul Christophersen, Sammen for altid II - 2026, akryl på lærred, Ø50 cm

Anne Juul Christophersen, Aldrig den samme flod VII - 2026, akryl på lærred, 180x180 cm

Anne Juul Christophersen, Sammen for altid X - 2026, mixed media, kuppelhøjde 22 cm, Ø 17 cm

"Jeg tror på, at der er en forbindelse imellem mit indre og naturen rundt omkring mig, og langt de fleste af mine idéer bliver til lige midt i den forbindelse."

— Anne Juul Christophersen

Anne Juul Christophersen bor i den sønderjyske marsk, og i dette øde, barske landskab føler hun sig hjemme. Der er smukt, vejret er til tider voldsomt, og det er præcis dér, hun finder sin indre fred.

Måske også derfor skildrer Annes værker den vildtlevende pige og bjørnen, udforskende de åbne marker og den fugtige skovbund, kun de to, alene med hinanden og naturen.

Pigen og bjørnen har været hovedpersoner i lang tid. Uskyldens og barndommens omgang med stærke naturkræfter. I skovens ro leger pigen og bjørnen – og der er ingen angst imellem de to. Pigen er tryg ved sin bjørn – hun kender sin styrke.