Hans Henrik Fischer (1978) er en mester ud i genren lowbrow.
For Fischer selv er genren dog ikke så vigtig, og omdrejningspunktet for hans stil er blandingen af den klassiske og karikerede tegneserie.
Inspirationen bunder i tegneseriekunsten, og ved at studere Rembrandt og andre klassiske malere har Fischer lært sig blandt andet at bruge lys og skygge. Derudover finder han inspiration hos nyere lowbrow-kunstnere.
Hans Henrik Fischer fascineres af at undersøge, om vi bliver født rene og uskyldige og så bliver ødelagt af påvirkninger udefra, eller om vi er født med det onde i os.
Deraf hans motiver med ellers uskyldige børn i mere eller mindre makabre scener.