Mingo (1968) er fotokunstner og den eneste af slagsen hos os, og det siger noget om hans værker.
Vi kan sige meget mere om hans uovertrufne æstetik og dragende kompositioner, og om hvor vildt det er, at alt i Mingos værker er til stede, mens fotoet tages – akvarierne i naturen og ballonerne i træet.
Efterbehandlingen består kun i beskæring og farveredigering.
Anders Agger, der har lavet bogen Kærlighed sammen med Mingo, har skrevet følgende om ham – og vi stemmer i:
Mingo Nørager har gået… rundt i Herning i det midterste af Danmark.
og i resten af verden.
For at samle ind til det han langsomt åbner for i de her år:
Fotokunst, der er helt uomgængeligt – og som følger og udfordrer dig hele vejen rundt i galleriet.
Det er flerlags-historier og komplicerede iscenesættelser og alligevel helt enkelt.
Universelt – og alligevel helt tæt på.
Når jeg ser hans billeder, ved jeg instinktivt, at det er ham.
Jeg kan genkende det iagttagende og undrende.